Home

Nyheder

I arkivet herunder kan du læse samtlige artikler, som er udgivet på Branderup Aktivcenters hjemmeside.

Energitiltag i Aktivcenter

Energi tiltag i Branderup Aktivcenter ved vejs ende????

Vores energi tiltag er ved at nå til vejs ende i Branderup Aktivcenter Friskærvej . Vi mangler lige et par små justeringer.

Vi har af Tønder kommune fået tilskud til etablering af ny varmekilde i dele af Aktivcenter (ikke hallen). Vi har fået bevilliget 272.000 kr., som er 80 % af investeringen på 340.00 kr. til luft-vand pumper i diverse lokaler i huset.

Oveni med tilskud fra Norlys vækstpulje på 63.125 kr. har det også kunnet lade sig gøre at få skiftet radiatorer i mødelokalet på loftet, og også få skiftet udendørs lys til energi sparende lys.

Igen har Jes Brink ydet en stor frivillig indsats som håndlanger i forbindelse med projektet,

Jes Brink Hædret for sin indsats

jesbrink2023

 

Så havde vi i bestyrelsen også fornøjelsen af at tage "fusen" godt og grundig på Jes Brink. Under påskud af, at skulle på tur med fruen, kørte de tilfældigt forbi GF forsikring i Haderslev. Her sad vi 4 mand fra bestyrelsen der sammen med mange andre kunne overvære uddeling af frivillighedspriser. Jes anede intet før han kom ind til arrangementet og desto sjovere er, at få lov til at være med til at påskønne en person der gør en helt særlig indsats for en by. Efter endt arrangement havde vi yderligere samlet nogle af dem vi troede Jes vil blive glade for at se og blive hyldet af- i Aktivcenter til vand /øl.

Jes Brink har i rigtig mange år været en ildsjæl af de helt særlige som yder en fantastisk stor frivillig forenings indsats til gavn for alle aldre i Branderup. Tilbage i 2007/2008 var Jes med i bestyrelsen i oprettelsen af Branderup friskole, Jes var på sin egen nysgerrige facon både med til forhandlinger med kommunen, ansættelser af personale, og ikke mindst bestred han posten som kasserer.

Desuden har Jes stået i spidsen for byfesten i de sidste 10 år i Branderup. Der lægger en masse arbejde bagved afholdelse af en byfest, og ikke mindst i dagene i og omkring en byfest. Jes bruger her størstedelen af hans vågne tid på festpladsen både med opstilling, hente varer, stå i bar, grille pølser, oprydning og meget andet. Jes er også suppleant i Branderup Aktivcenters bestyrelse, og her nyder vi meget gavn af hans praktiske snilde. Hænger der et dørhåndtag, er en pære gået itu,

en dør der knirker, samle nye borde eller andet der mangler at blive gjort, kan man altid være 100 procent sikker på at Jes ordner det indenfor meget kort tid, man går aldrig forgæves til Jes. Her i sommer blev en af byens yngre borgere meget meget syg og havde kun meget kort tid tilbage at leve i. Igen trådte Jes til, og hjalp hans gode kammerat med personlig pleje og omsorg døgnet rundt i den sidste måned han levede i. Jes hjalp både med praktisk hjælp, men han ydede også en stor omsorg for de efterladte børn både under sygdomsforløbet og tiden derefter. Disse er bare nogle af de fantastiske elementer Jes består af, han tilsidesætter alt andet og springer til hvor der kan bruges en hånd, en snak, et godt råd. På sin egen humoristiske og morsomme måde, er Jes et forbillede for mange i Branderup. Han har et evne til at inddrage andre i det frivillige arbejde, og gør det frivillige arbejde til et godt sted at være med i. Jes er ikke en person der ønsker at væremidtpunkt, han kan rigtig godt lide at gøre de frivillige ting som ingen nødvendigvis lægger mærke til - og derfor syntes jeg desto bedre ville det være at kunne påskønne hvis Jes kunne komme i betragtning til at være Sønderjyllands lokale ildsjæl.


Et stort skulderklap til en fantastisk person.

Ledig bande reklame

Branderup Aktivcenter.
Ledig bande-reklamer i centeret.

Vi har i øjeblikket 3 ledige bande-reklamer i Branderup Aktivcenter. Hvis du/i har interesse i
at få en bande op, så kontakt Per Hansen på 50 83 54 33 for mere info.. Pris 750 kr. +
moms/år.


bandereklame23ledigplads

BUIF's nye hjemmeside for aktiviteter & tilmelding

Branderupif.dk

Tilmelding planer og betaling foregår herinde nu!

 

branderupif

Ildsjæl fra Branderup hædret af kommunen

Eva Schultz blev ”fuppet”

Under påskud af andet besøg i hallen fik vi ”lokket” Eva i Aktivcenter tirsdag d. 15 december, hvor hun virkelig blev ”taget med bukserne nede”. Pludselig stod 3 repræsentanter fra Tønder Kommune, Evas mand Ole, børn, svigerdatter og børnebørn hvor Eva fik overrakt Tønder Kommunes foreningspris for mange mange års frivillige arbejde. For blot at nævne lidt af det der blev sagt; engageret i næsten 30 år i fodbold, håndbold, formand for byfest, formand for Ungdoms- & Idrætsforeningen, etablering af fitnesslokale, igangsætning af ældreidræt, floorball.
STORT TILLYKKE MED TITLEN EVA SCHULTZ.

 

evaschultz1

 

evaschultz2

 

evaschultz3

 

evaschultz4

Flere artikler...