GeneralforsamlingHej! Så har der været generalforsamling i Branderup Aktivcenter og BUIF.
Branderup Aktivcenter – Bestyrelsens beretning marts 2013. Det føltes jo som om, at det var i sidste måned vi var samlet til generalforsamling i centeret, men årstallet siger noget andet. Aktivcenter kører nu på 6 år – en virksomhed/forretning med en sund økonomi og aktiviteter. Dermed ikke sagt, at vi vælter i penge og kan tillade at gøre lige hvad vi vil. Men med lidt økonomisk sans og snilde for meget frivilligt arbejde – ja så kører alt jo rundt. Efter generalforsamlingen sidste år konstituerede vi os; og ikke fordi der var de store ændringer i konstellationen, undertegnede formand, næstformand Per Ernø, kasserer Kirsten Willadsen, pr-ansvarlig Mie Thomsen (lokalhistorisk arkiv), menige medlemmer fra diverse bestyrelser Jens Skovsgård (friskolen) Agnethe Gad (pensionistafdelingen), Mona Wiborg (borgerforening), Brian Jepsen (BUIF). Og der er heller ingen ændringer ift. møder i centerets bestyrelse, vi har holdt bestyrelsesmøder i juni, september, november og her i februar i år, resten foregår pr. mail. Af ting vi har indkøbt det sidste år; har vi investeret i 10 stk. plastikborde som gør det nemmere eks. til fællesspisning så man ikke behøves at slæbe rundt på de tunge bander til dette. Dertil er der også lavet en palle med hjul til bordene, til transport af dem i centeret. Der er også indkøbt 4 nye borde til IT rummet. I starten af sidste år havde vi lånt BUIF´s borde fra deres lokale for, at se hvordan det virkede, når der var kursuser. Til tider skal møblementet passe til undervisningsbrug. Vi kunne hurtigt konstatere, at det var en nødvendighed selv, at investere i dette, også fordi BUIF manglede deres borde. Investeringsmærssigt har vi ofret en del penge (ca. 8.000 kr.) på at adskille gulvvarmen i IT-lokalet og foyeren. Meget ofte var der drøn varmt i IT lokalet, og der var ulideligt i lokalet når solen skinnede. Dette skulle gerne udspejle sig i en lidt mindre varmeregning fremover. Vi har fået automatisk dørlukker mellem foyeren og hallen således, at det kolde luft fra hallen ikke trækker ud i foyeren og omvendt. Så er der altid en masse småreparationer på centeret. Det kan være skiferplader der er revnet, et dørhåndtag der dingler, en opvaskemaskine som er uundværlig - men som også går i stykker indimellem, et batteri til gulvvaskemaskinen som også skal skiftes. Den største investering vi lavede i 2012 var udskiftning af tag over det gamle klubhus – det regnede simpelthen hen rigtig mange steder (både foroven og nedenunder). Vi havde ellers i sidste vinter fået lavet mindre reparationer på taget men set i bagklogskabens klare lys, skulle vi allerede dengang have fået taget skiftet. I sådan en situation er det lykken, at der hen over årene er afsat penge til uforudset vedligeholdelse. Det kostede ca. 35.000 kr. I sommerferien sidste år fik vi lakeret trappen mellem foyeren og dækket. Skrot. Ja det går sin stille og rolige gang, og inden året 2012 var gået langede vi ca. 28.000 kr. :) Sidste år var vi igen så heldige, at blive tilgode set da støttespillet uddelte deres pengeregn, vi fik et beløb så vi endnu en gang kunne købe en glasmontre magen til den anden. Vi forsøger ca. hver 3-4 måned at finde udstillere der vil vise deres kreativiteter. Tak til støttespillet for tilskuddet til denne. Sidste sommer fik vi også udbedret trappen fra hjørnet i centeret/skolegården op mod sportspladsen. Fra starten var den lavet lidt for simpel og var begyndt at skride, trinnene løsrev sig. Tusind tak til Tage, Mickael og Ole for jeres indsats her. MHT til IT rummet. Via de midler IT udvalget søgte Tønder kommunens landdistrktsudvalg og fik bevilliget, kunne vi i efteråret indkøbe 6 bærbare computere. Via hjælp fra både Peter Thuesen og Hugo Østergaard er de nu kommet op og kører ganske glimrende, der er installeret word-programmer på dem, og der er opsat et skab til opbevaring af dette. Hen over vinteren har pensionistafdelingen haft gang i EDB aftner, hvor man kunne komme og få lige dén hjælp man havde brug for. Det gik helt over gevind for dem hen over vinteren. Nogle mandage havde de sågar lejet to mødelokaler for at huse de mange "af den ældre" generation, og IT hjælpere susede frem og tilbage imellem lokalerne. Jamen det er jo luksus problemer:) Der har også været oprettet 2 hold dansk for udlændinge for begyndere; et formiddagshold og et aftenhold. Et forsætter hold har fra jan. og her til sidst i februar haft 9 deltagere og i alt 16 lektioner. Underviser er Jens Wichmann. Hvis der er nye deltagere oprettes nyt hold igen til efteråret 2013. Der har også været gang i et billedbehandlingskursus samt EDB for begyndere og lidt øvede via FOF, men vi må konstatere at vi ikke tjener på dette, tværtimod kan vi sætte penge til ved for få tilmeldinger. 20 september havde vi arbejdsaften sammen med friskolen. Friskolen havde valgt at starte en lille anelse før os, vi gik først i gang 17.30. Vi fik pudset vinduer, rengjort diverse skabe, der blev malet et omklædningsrum og mange andre små ting. Tusind tak til jer der trofast møder op år efter år. Det er en ren fornøjelse bagefter at gå i centeret når alt skinner og dufter af Ajax. I efteråret var vi også så heldige at have en person i virksomhedspraktik i 4 uger; det gjorde jo så at vi kunne få malet samtlige omklædningsrum, samt fik rengjort de mærkværdigste steder, ekstra håndlanger da taget på klubhuset blev udskiftet og meget andet. Bandereklame i hallen. I forbindelse med betaling af bandereklame sker der jo årligt lidt justeringer. Det sidste nyt i denne historie er at i en saglig rus til julefrokost fik vi SB Hydralik med, seneste nye er TA Elteknik i Løgumkloster.. Vi hører gerne fra jer hvis I har kontakt eller mulige emner til bandereklame. Traditionen tro afholdte vi sammen med borgerforeningen og BUIF julefrokost, men det var enormt sløvt med opbakningen fra Branderup af. Det var vores held at Bevtoft valgte at aflyse deres julefrokost, og der kom ca. 60-70 mennesker derfra – ellers havde vi nok været blevet nød til at aflyse det. Men vi håber og tror, at det bare var tilfældighederne der gjorde at rigtig mange lokale svigtede os til juleballet. Dem der var med havde en rigtig god aften, som en sagde til mig – så havde det været den skægteste julefrokost de havde været med til, i vores historie. Vi har bestilt nyt musik til dette års julefrokost som er sidste lørdag i nov. Vi vil nok forsøge at se om vi kan sælge flere billetter, ved at få nogle på hver gade/vej til at kontakte de forskellige folk på deres gade – tit og ofte skal nogle have et lille skub/eller de mangler nogle at sidde ved. Udlejninger generelt. Vi må se i øjnene at vi må nedjustere BUIF timer i hallen, efterhånden er der færre og færre aktiviteter hvilket jo resulterer i, at hallen bliver brugt mindre fra deres side. Det vedrører jo ikke kun idrætsforeningen men så sandelig også os og for den sags skyld også jer, da vi må finde andre alternativer at få hallen lejet ud for at økonomien holder. Vi er nød til at tænke ud over skrivebordskanten, og man skal turde igangsætte aktiviteter som vi tilvælger og ikke fravælger.!!! Vi skal alle se os omkring, og se hvad der rør´sig i hverdagen – og måske til at tænke lidt anderledes end ren gymnastik, fodbold eller??? DGI har igennem det sidste år booket til en del kursuser, både i IT rummet, men også i hallen. Dog kan det ske, at disse bliver aflyst pga for få deltagere, men det er rigtig dejligt at have besøg af dem i huset. Kursisterne der kommer, er altid enorm positive, de er oplagt til at få en masse ideer og viden – samtidig får vi en masse positiv tilkendegivelser af centeret. I 2013 har de booket lokaler til kursuser i coachingkursus, polixing kursus, fanebærerkursus , inspirationskursus mm. Så hold øje med Aktivcenters hjemmeside, for vi prøver så vidt muligt at reklamere for disse kursuser/DGI, da det ikke kan være nemmere for lokale at komme af sted. Og mange af disse kursuser er nye tiltag og aktiviteter. Men når der nu er disse kursuser via DGI, er det jo også forbundet med, at der skal sørges for forplejning. Vi finder ud af det hen af vejen, og har vi alle rigtig travlt, ja så køber vi os fra det. Men vi er jo altid nød til at sikre, at der er nogen der stiller an og at det ser præsentabelt ud. Tak til alle jer der giver en ekstra indsats med dette. Især DGI kursuser med forplejning giver en god skilling til kassen – men ikke at fortvivle, man bruger også meget tid på dette. Men det er vældig hyggeligt at gå og traktere imellem foreningsmennesker der virkelig brænder for idrætten, og som selv bruger fritiden på det. Timeprisen for hallen er også blevet justeret op pr. 1 januar til 200 kr., for at de ligger identiske med den takst som kommunen giver tilskud til. Det vedrører mere de udlejninger vi har til private formål. I efteråret har centeret også skiftet forsikringsselskab til sønderjydsk forsikring fra alm brand. Selvrisikobeløbene ved det gamle forsikringsselskab var næsten blevet fordoblet – og det giver jo anledning til at tage andet tilbud ind. Og det kan godt betale sig, at give sig den tid at gennemgå et andet tilbud – for os var der penge at spare. Centeret er også kommet på facebook, men ene og alene kun for at proklamere med billeder og aktiviteter i centeret. Peter Thuesen tak fordi du er så flink at ville opdatere centeret hjemmeside med billeder, opslag og andet. Så var vi i bestyrelsen og rigtig glade for at den påskønnelse årets Branderupper Karen Ingrid og Niels Jørgen Petersen fik sidste år til byfesten. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at centeret nyder rigtig meget gavn af de to´s frivillige engagement – tillykke herfra. I februar måned afholdte vi bestyrelsesmøde, og traditionen tro skulle vi planlægge generalforsamlingen. Mange af tingene går lidt af sig sig. Det plejer at være BUIF der indkøber øl/vand, Lone plejer at bage boller, Per plejer at sørge for osten, og andre handler lidt ind. Da vi kom til punktet valg af 1 medlem til bestyrelsen- var plejer "væk". Per Ernø har valgt ikke at genopstille til bestyrelsen. Per har været med i ca 9 år, længe før centeret blev en realitet. Der skal fra bestyrelsens side lyde en stor TAK for din store frivillige engagement i vores bestyrelse. Det har været en sand fornøjelse at have dig med. Det var lidt om årets gang i Branderup Aktivcenter. Mange mennesker er en del af denne butik og der skal lyde en stor tak til alle der giver en hånd med når der er noget der trænger til at blive lavet, stort som småt. Vi er rigtig mange der yder et sort stykke arbejde, stor tak til min bestyrelse for jeres indsats. Og HUSK vi løfter bedst i samlet flok, tingene lykkes meget bedre. På bestyrelsens vegne Gitte Boyschau
Video konferenceFor nylig har der været udlejning af IT rummet til en videokonference, hvor der var kontakt til både Hamborg og København. |
||
|